7 Gode Råd Fra Concito, Danmarks grønne tænketank

Hos RenSti arbejder vi for, at reducere mængden af CO2 i verden. I følgende artikel kan du blive klogere på, hvordan du kan mindske din egen udledning. Her kommer  7 hurtige råd fra Concito, Danmarks Grønne Tænketank, til hvordan du kan arbejde på at mindske din udledning. Rådene handler om, hvordan man skal bruge sine penge, for at udlede mindst muligt.

Spis mindre kød:
Kød er noget af det, som udleder aller mest pr. krone, og udleder mere end både benzin og elektricitet. Da danskerne blandt de mest kødspisende folk i verden, kan der virkelig gøres en stor forskel her.

Køb kvalitet:
Kvalitetsvarer holder som regel meget længere og er dyrere. De ekstra penge man bruger på kvalitet, bruger man derfor ikke på andre ting, som udleder mere. Økologisk mad udleder fx meget mindre pr. krone end ikke økologi. Maden udleder cirka det samme, men det ekstra man betaler for – dyrevelfærd, ekstra arbejdskraft, færre giftstoffer, gør at udledningen pr. krone er meget lavere. Derudover støtter man også mange andre gode ting.

Køb service:
Service er noget af det, der udleder mindst pr. krone. Hvis du bruger 1000 kr. på en håndværker, udleder de 1000 kr. meget mindre, end hvis du fx. havde købt en flyrejse eller en ny gadget.

Smid ikke mad ud:
Mad har en meget høj udledning. Derfor giver det sig selv, at mindre madspild vil hjælpe miljøet meget. For en normal dansker udleder deres madspild lige så meget, som deres elforbrug (uden varme).

Flyv mindst muligt:
Rådet vi alle hader at få. Men flyvning alene udleder så meget, at alle tiltag nærmest kan være ligemeget, hvis man flyver meget. Tænk derfor tilbage og find inspiration i barndommens campingture, bilferier, interrail osv, og forsøg altid at finde et alternativ.

Køb og sælg brugt:
Hver gang noget nyt skal produceres, tilføjer det drivhusgasser til atmosfæren. Hvis dine gamle ting derfor kan få nyt liv hos andre, eller du kan købe andres brugte ting i stedet for at købe noget nyproduceret, så hjælper det klimaet. At købe brugt kan også give råd til at købe flottere ting af højere kvalitet, og en tur i genbrugen kan nærmest være en skattejagt.

Køb tid:
Et politisk upopulært forslag, men om ikke andet, noget af det mest effektive. Hvis man går fra at arbejde 37 timer om ugen til 30 timer om ugen, falder ens indkomst også tilsvarende. Man kan ikke købe nye ting og rejser for penge man ikke har, og dermed kan noget af det bedste man kan gøre for klimaet være, at investere i tid til sig selv.