Skovprojekt - RenSti - Bliv CO2-neutral gennem RenSti i dag!

Skovprojekter

Beplantning- og beskyttelse af skov.

Når man hører om at kompensere for sit CO2 udslip, er det første mange tænker på træer – og det med god grund. Når træer vokser, suger de CO2 ind og sender ilt tilbage ud i luften. Det er derfor man siger, at skovene er verdens lunger.

Hver gang et træ fældes og brændes af sendes CO2 ud i atmosfæren, og verdens skove opbevarer en enorm mængde CO2. Samtidig sikrer skovene en sund jordkvalitet og huser både dyre- og planteliv. Det er derfor det er så vigtigt, at vi ikke fælder dem.
Ligeledes kan træerne hjælpe os i kampen mod global opvarmning. Mange steder i verden forskes der i nye maskiner, der kan suge CO2 ud af luften. Naturen har dog allerede forsynet os med sådan en maskine: Træer!

På direkte opfordring fra Danmarks grønne tænketank CONCITO, har vi i RenSti besluttet os at tilbyde to nye projekter: Et projekt, der planter millioner af træer i Kenya, Tanzania, Uganda og Indien, og et projekt, der beskytter 785.000 hektar skov i Zimbabwe – et land hvor skoven i mange år er blevet fældet i et drastisk tempo. Samtidig har vi valgt netop disse to projekter fordi, de også har en lang række sociale fordele: Ligestilling, rent drikkevand, bekæmpelse af HIV/AIDS, uddannelse og hospitaler m.m.
Det at projektet har yderligere fordele ud over “bare” at fjerne CO2, er også grunden til, at prisen er højere end på Metanprojektet. Skovprojekterne er altså til dig, der vil gå den ekstra mil og beskytte dyr og mennesker samtidig med, at du bekæmper global opvarmning.

Projekterne er verificeret af Verified Carbon Standard (VCS) og Climate Community and Biodiversity Alliance (CCBA), begge på “Gold niveau”, som er det højeste niveau. VCS vandt i 2018 prisen som bedste frivillige standard ved Environmental Finance. Derved vandt den bl.a. også over Gold Standard, og det er altså i høj grad en standard man kan stole på. Når projekterne oven i købet også er CCBA verificeret på “Gold level”, er det fordi, de også har både sociale og biodiversitets-fremmende egenskaber.

Du kan læse mere om hvert enkelt projekt herunder: